As usual er der sket meget siden sidst. Til indskrivningen på universitetet sidste tirsdag, må jeg indrømme at jeg blev ret så skræmt. I køen til spansk-samtalen, som skulle vurdere ens niveau, var jeg kun omgivet af MEGET gamle, gråhårede mænd med så mange rynker, så jeg frygtede virkelig for hvilken tid jeg gik i møde. Men da jeg trådte ind i min klasse torsdag morgen, blev jeg heldigvis mødt af et andet syn – mange (unge!) rare mennesker fra bl.a. Indonesien, Korea, Grækenland, Frankrig, Congo, Østrig og Kina. En flok som vil det sociale lige så meget som det faglige, så det kunne ikke være meget bedre.
Noget ret så anderledes er det ekstra obligatoriske fag på skolen; SALSA! En times tid hver eftermiddag, som bl.a. har resulteret i min blå og nu halvmisformede tå, efter en svedig asian guy blev ved med at træde på den. Men det er nu meget sjovt, og selvfølgelig også en god måde at møde elever fra de andre klasser.
Skolestart skulle selvfølgelig fejres med en bytur, og selvom vi endte på en klub for rige brats, efter besøg på bl.a. irish pub og de lokales bar, var det nu ret så sjovt, og med så mange gode hændelser og grineren mennesker som var det et DISAL-eventyr! Søndag tog vi til det største marked i Mexico City – La Lagunilla, hvor vi spiste grillede majs i ægte mexi-stil og for vild i brudekjoler, kæmpe-masker samt alt for mange falske Diesel-jeans. Ellers er dagene bl.a. gået med skole til kl. 14 hver dag, en tur til Chapultepec-park, hvilket var et forsøg på at nyde en gratis zoologisk fornøjelse, men det var selvfølgelig lukket da vi ankom. Torsdag tog vi til Polanco ; mexicansk shopping-paradis, hvor vi desuden fandt den bedste butik med italiensk is som var SÅÅÅ lækkert (prikken over i’et havde selvfølgelig været lakrids-isen, men så heldige var vi ikke i denne omgang)! Vores mexi-ven havde inviteret os til en fest i anledning af mexicansk fashion week + der var en fest på sprogskolen hvilket betød at hverdagsaftenen blev lidt for vild, men jeg nåede da jeg hjem et par timer inden jeg skulle i skole. Desværre må jeg åbenbart søvndrukken ha’ slukket min alarm, for jeg vågnede først kl 14 dagen efter – lige som jeg ville ha’ fået fri fra min salsatime. Hovsa.
Fredag tog jeg med nogle fra min nye klasse ind til et super fedt arrangement downtown, hvor de viste en mexicansk film fra 50’erne på præcist det samme sted den blev filmet. Virkelig fint og super hyggeligt, og jeg sluttede aftenen af med en fødselsdagsfest for min gamle spansklærer, som blev holdt på sprogskolen.
Jeg nyder virkelig friheden, og elsker at bo i en by hvor der altid sker noget for enhver smag! På torsdag er der et arrangement på uni i anledning af Day of the Dead, som er noget mexicanere går virkelig meget op i, så jeg er sikker på at det bliver en kæmpe oplevelse at overvære. Fredag er jeg inviteret til fødselsdagsfest hos en franskmand fra uni, og ellers håber jeg lidt at weekenden kan blive en anledning til at komme lidt ud af City.
Ellers er planen at tage til Californien i juledagene, og så glæder jeg mig meget til at få besøg af Minne og Nes fra sidst i december og et par uger frem, JUBII!! :)
Min skole slutter 1.december, så jeg har lidt rejsetid inden jeg tager til Californien, og jeg overvejer alt fra turtlecamp her i Mexico (frivilligt arbejde, hvor man hjælper skildpadder til en god start på tilværelsen), til et 2-ugers ophold i Buenos Aires. Men nu må vi se..
Sally