Den sidste uges tid er nærmest fløjet af sted. Der har været en del praktiske ting med skolen som skulle ordnes, og så har jeg ellers brugt tiden på at lære byen at kende. Og angående byen er der virkelig nok at tage af! Jeg synes jeg har set en del, selvom jeg egentlig kun har set nogle få af de mange bydele.
Mandag forsøgte jeg med tilmelding på CEPE på UNAM, men fandt desværre ud af, at de først starter nye kurser igen den 16.oktober i stedet for den 2. FUCK! Lidt noget lort, og kunne slet ikke overskue alle de dage jeg skulle få til at gå, især hvis jeg skulle være alene. Men det har heldigvis slet ikke været slemt, og familien har været rigtig søde til at hjælpe mig, og låne mig Mr. William i ny og næ. :)
Tirsdag tog jeg med metroen downtown. Blev fulgt på vej af mad-dame Eva, som kun snakker spansk, så det var på ingen måde let at kommunikere. Men jeg fik da øvet nogle fagter osv., og faktisk har det også gjort at jeg en begyndt at kunne forstå lidt spansk. Downtown besøgte jeg alle de steder man skal se, heriblandt Templo Mayor, som er nogle gamle ruiner man fandt for ca. 30 år siden, da man gravede ud til metroen, og som er noget fra aztekernes tid. Jeg stod alene og tog nogle billeder af ruinerne, da der lige pludselig kom en halvgammel mexicaner hen til mig, og begyndte at snakke spansk – han var MINDST 50! Jeg fik lidt et chok, og vidste ikke helt om det var mig han snakkede til eller hvordan, så gik forsigtigt videre. Da han så fulgte med, måtte jeg jo fint fortælle ham at jeg ikke snakker spansk. Jeg skulle nok bare have holdt mund, for da han hørte det, begyndte han blot at fortælle om alle bygningerne og ruinerne på et forfærdeligt gebrokkent engelsk. Og han ville virkelig ikke stoppe! Jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle gøre – om jeg bare skulle gå, eller om han ville have penge for at stå og fortælle. Mens jeg står og overvejer situationen, stopper han endelig med sin forklaring ned til mindste detalje om både ruinerne, katedralens arkitektur, bygningerne ved siden af’s arkitektur samt en sammenligning af disse. Og selv om jeg maks. har fået indført 5 ord de sidste mange minutter, spørger manden fandme:” When can I see you again?”!!!!!! WHAT???? AD!! STOP, VÆK!! Heldigt for mig, at han så troede på at jeg ikke rigtig kunne huske min adresse, og ikke havde fået en mexi-tlf endnu, men selvfølgelig kunne han så give mig en lille,, ulækker lap med hans tlfnummer på. Ad! Og så hed han fandme Angel! But why? Da han endelig gik, og jeg kunne tage de sidste billeder, fandt jeg ud af hvor langt vi egentlig havde flyttet os mens han havde snakket. Haha, fordi manden blev ved med at være så pågående med sin ubeskrivelige dårlige gammelmands-ånde, var jeg hele tiden nødt til at tage et skridt baglæns for at kunne klare mig! Nok om det – tirsdag gik ellers med at shoppe en hel del i en gigantisk American Apparel, med tilhørende Vintage-afdeling(!!), og et smut på den danske ambassade. Dejligt at se lyshårede mennesker igen – og skønt at snakke dansk, haha.
Onsdag tog jeg til Coyoacán, som åbenbart er den bydel der huser Dianas onkel, hvilket jeg selvfølgelig først fandt ud af, da jeg befandt mig i Mixcoac igen. Jeg besøgte Frida Kahlos hus, så på skudhuller i kommunistleder León Trotskys mexicanske gemmested, tog på marked og besøgte selvfølgelig butikken som eftersigende skulle have Mexicos bedste is(nej). Ellers har dagene gået med at lære Mixcoac at kende + at jeg endelig er flyttet ind på mit værelse! SKØNT! Det er et pænt nok værelse – især hvis man overvejer de mexicanske standarder, men tapet og diverse vægpynt(?) har jeg dog ikke været alt for heldig med. Men her er varmt, og blev hurtigt hyggeligt efter jeg fik alle tingene på plads, og lidt musik i højttalerne.
Jeg har lagt nogle billeder ud af typisk Mexi-liv. Jeg har dog ikke fået taget et billede af stedet hvor jeg får mit daily fix af mini-tacos og friskpresset lemon-juice. Har været der alt for mange gange - lidt pinligt at de altid ved hvad de skal lave, når de ser mig.
Jeg synes næsten ikke, at jeg har haft tid til at savne DK. Jeg takker dog dagligt Gud for Skype, haha der er intet bedre end et godt dansk grin!
I dag, mandag, startede jeg på en sprogskole, for at have lidt sjov mens jeg venter på at UNAM starter. Det var rigtig godt, dejligt også at møde mange andre unge i min situation. Før jeg startede der, kunne jeg kun sige tak, forskellige versioner af ´hej´ samt bestille en kogt majs med salt og lime por favor ;)
Tak for dejlige mails – keep ’em coming!;)
Sally
Mandag forsøgte jeg med tilmelding på CEPE på UNAM, men fandt desværre ud af, at de først starter nye kurser igen den 16.oktober i stedet for den 2. FUCK! Lidt noget lort, og kunne slet ikke overskue alle de dage jeg skulle få til at gå, især hvis jeg skulle være alene. Men det har heldigvis slet ikke været slemt, og familien har været rigtig søde til at hjælpe mig, og låne mig Mr. William i ny og næ. :)
Tirsdag tog jeg med metroen downtown. Blev fulgt på vej af mad-dame Eva, som kun snakker spansk, så det var på ingen måde let at kommunikere. Men jeg fik da øvet nogle fagter osv., og faktisk har det også gjort at jeg en begyndt at kunne forstå lidt spansk. Downtown besøgte jeg alle de steder man skal se, heriblandt Templo Mayor, som er nogle gamle ruiner man fandt for ca. 30 år siden, da man gravede ud til metroen, og som er noget fra aztekernes tid. Jeg stod alene og tog nogle billeder af ruinerne, da der lige pludselig kom en halvgammel mexicaner hen til mig, og begyndte at snakke spansk – han var MINDST 50! Jeg fik lidt et chok, og vidste ikke helt om det var mig han snakkede til eller hvordan, så gik forsigtigt videre. Da han så fulgte med, måtte jeg jo fint fortælle ham at jeg ikke snakker spansk. Jeg skulle nok bare have holdt mund, for da han hørte det, begyndte han blot at fortælle om alle bygningerne og ruinerne på et forfærdeligt gebrokkent engelsk. Og han ville virkelig ikke stoppe! Jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle gøre – om jeg bare skulle gå, eller om han ville have penge for at stå og fortælle. Mens jeg står og overvejer situationen, stopper han endelig med sin forklaring ned til mindste detalje om både ruinerne, katedralens arkitektur, bygningerne ved siden af’s arkitektur samt en sammenligning af disse. Og selv om jeg maks. har fået indført 5 ord de sidste mange minutter, spørger manden fandme:” When can I see you again?”!!!!!! WHAT???? AD!! STOP, VÆK!! Heldigt for mig, at han så troede på at jeg ikke rigtig kunne huske min adresse, og ikke havde fået en mexi-tlf endnu, men selvfølgelig kunne han så give mig en lille,, ulækker lap med hans tlfnummer på. Ad! Og så hed han fandme Angel! But why? Da han endelig gik, og jeg kunne tage de sidste billeder, fandt jeg ud af hvor langt vi egentlig havde flyttet os mens han havde snakket. Haha, fordi manden blev ved med at være så pågående med sin ubeskrivelige dårlige gammelmands-ånde, var jeg hele tiden nødt til at tage et skridt baglæns for at kunne klare mig! Nok om det – tirsdag gik ellers med at shoppe en hel del i en gigantisk American Apparel, med tilhørende Vintage-afdeling(!!), og et smut på den danske ambassade. Dejligt at se lyshårede mennesker igen – og skønt at snakke dansk, haha.
Onsdag tog jeg til Coyoacán, som åbenbart er den bydel der huser Dianas onkel, hvilket jeg selvfølgelig først fandt ud af, da jeg befandt mig i Mixcoac igen. Jeg besøgte Frida Kahlos hus, så på skudhuller i kommunistleder León Trotskys mexicanske gemmested, tog på marked og besøgte selvfølgelig butikken som eftersigende skulle have Mexicos bedste is(nej). Ellers har dagene gået med at lære Mixcoac at kende + at jeg endelig er flyttet ind på mit værelse! SKØNT! Det er et pænt nok værelse – især hvis man overvejer de mexicanske standarder, men tapet og diverse vægpynt(?) har jeg dog ikke været alt for heldig med. Men her er varmt, og blev hurtigt hyggeligt efter jeg fik alle tingene på plads, og lidt musik i højttalerne.
Jeg har lagt nogle billeder ud af typisk Mexi-liv. Jeg har dog ikke fået taget et billede af stedet hvor jeg får mit daily fix af mini-tacos og friskpresset lemon-juice. Har været der alt for mange gange - lidt pinligt at de altid ved hvad de skal lave, når de ser mig.
Jeg synes næsten ikke, at jeg har haft tid til at savne DK. Jeg takker dog dagligt Gud for Skype, haha der er intet bedre end et godt dansk grin!
I dag, mandag, startede jeg på en sprogskole, for at have lidt sjov mens jeg venter på at UNAM starter. Det var rigtig godt, dejligt også at møde mange andre unge i min situation. Før jeg startede der, kunne jeg kun sige tak, forskellige versioner af ´hej´ samt bestille en kogt majs med salt og lime por favor ;)
Tak for dejlige mails – keep ’em coming!;)
Sally
Ingen kommentarer:
Send en kommentar