M&V&S

Minne og Nes ankom til Mexico City sent om aftenen den 30., og dagen efter drog vi mod Puerto Vallarta ved Stillehavskysten. Her tilbragte vi et par dage, bl.a. tog vi paa hvaltur, hvor vi baade saa graahvaler og delfiner, og desuden fik alt for meget uoensket opmaerksomhed fra de dansende vaerter. Da delfinerne pludselig kom springende, var det dog naesten sjovere at iagttage hvordan Minne hoppede ivrigt rundt for at faa et godt billede, haha, meget vaerre end alle de amerikanske turister. Ellers gik dagene mest med at ligge paa stranden, lede efter buskontor og spise paa Hard Rock. Nytaarsaften fandt vi en fin strandbar, hvor vi drak Daiquiries og hoppede ind i det nye aar, og desuden havde en rigtig fin udsigt til bugten, som blev lyst flot op af al fyrvaerkeriet. Det blev godt nok en oplevelse med livet som indsats, da de skoere mexicanerboern stod med alle deres romerlys i haanden, og naermest fyrede dem lige i hovedet paa os. Derefter bevaegede vi os til gadefesten Alto Otlas, en lille men meget festlig gade, hvor alle, unge som gamle, straight som homo, dansede det nye aar velkommen.
Vi havde fejlvuredet afstanden fra Puerto Vallarta til Puerto Escondido temmelig meget, hvilket resulterede i en 18timers bustur fra P.V. til Acapulco, og dernaest 8 timer fra Acap. til P. Escondido. Heldigvis kunne vi faa opbevaret de tunge tasker paa stationen i Acap., saa vi kunne nyde vores 16 timer i byen. Vi saa bl.a. nogle overfyldte strande, den meget turistede by, og fik serveret et alt for staerkt maaltid - chili forklaedt som kylling:). Vi sluttede opholdet af med lidt for spaendende underholdning, i form af unge maends udspring fra klipperne. En manddomsproeve som har vaeret en tradition siden 1934.
ENDELIG kom vi til P. Escondido, hvor vi startede med laekker og billig morgenmad - pancakes, scrambled eggs og frisk frugt. Dernaest drog vi til en af de laekre strande, hvor vi konstant blev overfaldt af en ildelugtende vaad hund, og moedte 'julemanden' fra Bornholm, som anbefalede os et marked i byen, hvilket vi besoegte dagen efter. Vi fik festet, og spist paa et pizzeria hvor alting desvaerre foregik i alt for mexicansk tempo! Vores sidste tid i P.E. tilbragte vi paa behagelige liggestole paa byens luksusstrand, hvor vi fik serveret mad og drikke liggende.
Turen fra Puerto Escondido til Oaxaca var ganske enkelt frygtelig!! Af en eller anden grund var vi endt i en '2.klasses bus', saa vi sad 8 timer i en nederen bus, hvor det trak saa vildt fra gulv og vinduer, og en egoistisk buschauffoer som holdte alt for lange rygepauser, og hoerte alt for hoejt musik i NATbussen. Vi traengte til varme, efter at have siddet i saadan en kold bus, men da vi steg af bussen i Oaxaca var det en "bidende kulde", som kom os i moede. Vi gjorde et kup - synes vi selv - eftersom vi fik pruttet en taxachauffoer ned i pris fra 50 pesos til 25. Men da vi kom til destinationen viste det sig, at han troede, at han paa sit gebrokne engelsk havde sagt 35. Han blev saa vred, at han "forbandede" os da han koerte igen. Den foerste morgen i Oaxaca tog vi paa tur til Monte Alban, en ruin, hvor vi desvaerre pga. morgenens kulde havde glemt solcreme. Nu har Nes og Minne samme farve som en krebs, fra skuldrene og op, og Sally har erhvervet sig en roed naese. Ellers har vi vaeret paa byvandringer, set mange museer og markeder. Nu sidder vi paa vores fantastiske hostel, som har serveret mexicansk morgenmad, film til vores filmaften, gratis internet og vaskning af toej. En gaestfrihed, som Nes tilbagebetalte, ved at smadre toilettet...
Om et par timer drager vi mod det kolde San Cristobal i bjergene, hvor vi bl.a. skal besoege indianer landsbyer og drikke varm kakao i en kendt danskers baghave. Derefter gaar turen til junglen, hvor vi skal se ruiner og bade i vandfald.

Hasta luego, M&V&S