Dagene ved stranden var det bedste!

Lige før afgang fredag aflyste mexicaneren, så jeg drog alene mod Oaxaca City. Kl. 3 lørdag morgen var jeg fremme, og ret så død efter de 7-8 timer i bus, så jeg styrtede i seng med det samme, efter at have fået udleveret nøglen til Gordana’s(svenskeren) dorm. Jeg brugte nærmest en evighed på at komme ind, og da det endelig lykkedes, kunne jeg selvfølgelig ikke finde lyskontakten. Mens jeg ledte, smækkede døren bag mig, og pludselig rejste 8 mennesker sig op i deres senge – OMG jeg blev så bange! En led gammel tysker gryntede surt, da hun så at jeg ville tænde lyset, så jeg listede skræmt i seng i mørket. Så mærkeligt, og selvfølgelig var Gordana den eneste der ikke blev vækket af mit stunt.
Det hele var heldigvis meget bedre da vi vågnede lørdag formiddag, og vi havde en super god dag i Oaxaca City, som er en virkelig smuk by med en dejlig afslappet atmosfære. Efter en byvandring + lidt shopping på markedet + indkøb af Mezcal(lidt ligesom tequila) og oaxacansk ost, steg vi på bussen mod Puerto Escondido. Busturen var ganske frygtelig! Ren zigzag gennem bjergene, det var virkelig umuligt at falde i søvn, når ens krop hele tiden blev skubbet fra den ene side af sædet til den anden. Men det var heldigvis det hele værd – efter 9 timer var vi ved kysten, og jeg blev så glad da jeg så hav! Vi ankom kl 6 om morgenen, og vidste ikke helt hvad vi skulle gøre af os selv. Gordana havde fundet et hostel til os på nettet – Hotel Tower Bridge, og hotelejeren Steve havde lagt dørkoden ud på nettet, så vi lukkede os selv ind, hvilket virkelig kom bag på den skøre britte, som blev ved med at snakke om hvor safe hans hotel var. Men at skrive dørkoden på nettet, er vel egentlig det samme som at skrive den på selve døren? Ikke helt betryggende.
Vi fik et værelse ret hurtigt, og fik lige sovet et par timer inden vi tog mod stranden. Mens vi lå i det lumre værelse, kunne vi høre hvordan han gik og fortalte hotellets andre gæster om ’these beautiful girls from Sweden, spectacular spectacular, and they just suddenly showed up!’. Vi var virkelig skeptiske omkring om det her sted nu var OK, især fordi hotelejerens opførsel virkelig var noget for sig, men efter lidt tid fandt vi ud af, at han hverken var fuld eller skæv, men bare altid opførte sig ubeskrivelig skørt. Det kan slet ikke beskrives med ord, men han er bare en ener som skal opleves. Jeg håber virkelig, at jeg kan besøge hans hotel igen en dag, for trods de skeptiske tanker i starten, var det en utrolig positiv og underholdende oplevelse! I Puerto Escondido tilbragte vi alle dagtimer på stranden, efter mørkets frembrud hyggede vi os på hotellet, med en stor gruppe backpackere fra hele verden, og sluttede for det meste aftenerne af på strandbarerne. I weekenden var der desuden en kæmpe surfing-konkurrence, som vi dog ikke så meget af, men det var virkelig fedt at feste med så mange mennesker på stranden, da konkurrencen sluttede søndag aften.
Puerto Escondido er ikke rigtig et sted med en masse historie, arkitektur eller noget i den dur, så det var blot ren afslapning alle dage. Og det var fantastisk!
Pga. en helligdag mandag, havde jeg dagen fri, og havde derfor fået en billet hjem fra Puerto mandag aften. Troede jeg. Da jeg stod helt rejseklar med tunge tasker på skuldrene, fortæller den lille busmand mig, at min billet altså var til onsdag og ikke mandag. Hvor typisk er det ikke lige, at billetdamen havde lavet den kæmpe fejl, og at jeg selvfølgelig ikke havde tjekket det? Jeg kunne heldigvis få lavet min billet om gratis, men kunne ikke komme af sted før dagen efter. En ekstra dag ved stranden havde man ikke noget imod, men lidt stressende, når eksamen på UNAM nærmer sig. Jeg fik dog terpet en smule irregulære verber ved poolen, og mine klassekammerater kunne heldigvis fortælle mig, at jeg ikke rigtig var gået glip af noget.
Tirsdag kom jeg endelig med bussen, humøret var ikke helt i top, da jeg vidste at jeg gik 20 shitty timer alene i møde, og så havde jeg oven i købet scoret pladsen lige ved siden af toiletdøren. Mindre fedt.
Men jeg mødte nogle mexicanske fyre, som underholdte mig et godt stykke af vejen, og så var sædet ved siden af mig faktisk ledigt i alle 20 timer, hvilket jeg virkelig frydede mig over! Især fordi at jeg i de 8 timer fra MXC til Oaxaca City havde siddet ved siden af den tykkeste mexicaner jeg nogensinde har set, og jeg sad nærmest halvt på skødet af ham, fordi hans brede mås fyldte halvvejs over på mit sæde.
Det var kooooooooldt at komme tilbage til City! Sikkert ingenting ift. hvordan det bliver at komme hjem til DK i marts måned, men nej hvor jeg savner stranden! Til gengæld kan jeg se frem til 2 uger ved stranden fra 1. December, når jeg skal på turtlecamp ved Marquiela. Det bliver super godt, og næste weekend skal jeg til noget intromøde her i City, så der skulle jeg gerne blive lidt mere klog på, hvad det egentlig er jeg skal lave.De sidste par dage her i City har mest gået med at sove, chille med classmates, og så skal jeg desværre sige farvel til svenskeren i aften! :(
Ellers går jeg lidt og overvejer hvad dælen min mundtlige eksamen skal handle om? Jeg skal fortælle om et sted i Danmark, som er spændende at besøge, og det skal vare 15 minutter – og hermed er Mårslet udelukket! :)

Håber alt er godt i Danmark, var det noget med at i fik sne?

Sally